Dansk English Norsk Svenska Suomeksi Deutsch
Alfabetisk indeks  |  Sitemap
Trackunit - served by M-Tec
Du er her: Forside Trackunit Vilkår og betingelser

Vilkår og betingelser


Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Disse Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser (”Leveringsbetingelserne”) gælder for alle leverancer af produkter og/eller serviceydelser (”Produkter”) fra M-tec A/S eller dettes Koncernselskaber (hver for sig betegnet ”M-tec”)  til enhver kunde (”Køber”). Leveringsbetingelserne skal være gensidigt bindende for M-tec og Køber, medmindre andet er skriftligt aftalt. M-tec er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, som afviger fra Leveringsbetingelserne, medmindre sådanne vilkår er aftalt skriftligt mellem M-tec og Køber. M-tec er heller ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, selv om M-tec ikke har gjort indsigelse mod sådanne vilkår.

 

1. Ordrebekræftelse
Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg. Købstilbud er først accepteret, når Køber har modtaget M-tec’s skriftlige, herunder elektroniske, accept af tilbuddet eller M-tec inden for acceptfristen har modtaget skriftlig, herunder elektronisk, overensstemmende accept fra Køber på et af M-tec afgivet tilbud. Annullering af ordrer skal ske skriftligt, og bekræftes af M-tec skriftligt. Køber er, uanset grunden til ordrens annullation, forpligtet til at aftage eventuelle, til ordren hjemtagne og ikke-annullerbare beordrede varer. Pågældende varer faktureres Køber, senest på ordrens oprindeligt planlagte leveringstidspunkt, til M-tec’s købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

 

2. Levering og risikoens overgang
Produkterne leveres Ex Works Pandrup. Ved manglende oplysning fra Køber om transportform kan M-tec afsende Produkterne til Køber på en af M-tec valgt transportform. Alle M-tec’s omkostninger som følge heraf betales af Køber og transporten sker på Købers risiko. Ex Works skal fortolkes i overensstemmelse med den udgave af Incoterms, der gælder på tidspunktet for købsaftalens indgåelse.

 

3. Forsinkelse
Leveringstiden er fastsat af M-tec efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af M-tec’s forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for M-tec. Såfremt M-tec ikke leverer i henhold til førnævnte, kan Køber skriftligt kræve levering og fastsætte en endelig, rimelig frist herfor. Sker levering ikke inden for denne frist, er Køber berettiget til at hæve købet. Herudover kan Køber ikke rejse krav mod M-tec som følge af forsinkelse.

 

4. Priser
Priser for Produkter er eksklusive moms og/eller andre afgifter. M-tec forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke-leverede Produkter i tilfælde af valutakursændringer, prisforhøjelser fra underleverandører, materialeprisstigninger, ændringer i arbejdslønninger, statsindgreb eller lignende forhold.

 

5. Emballage
Engangsemballage er inkluderet i aftalte priser og godtgøres ikke ved eventuel returnering. Emballering sker for Købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår, at dette er inkluderet i prisen. Paller/rammer  er ikke inkluderet i prisen og tages kun retur efter særskilt aftale.

 

6. Betalingsvilkår
Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering. Såfremt leveringen udskydes på grund af Købers forhold (fordringshaver-mora), er Køber – med mindre M-tec skriftligt meddeler Køber andet – alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til M-tec, som om levering var sket til aftalt tid. Fra forfaldstid er M-tec berettiget til at debitere morarente på 2 % per måned, af den til enhver tid værende restgæld. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på M-tec, som ikke er skriftligt anerkendt af M-tec, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

 

7. Trackunit FMS
Abonnement på Trackunit FMS er forudbetalt med mindre andet skriftligt er aftalt. Såfremt andet ikke skriftligt er aftalt, afregnes abonnement fra levering og frem til årsskiftet. I Januar måned afregnes abonnement forud for indeværende år, dvs. der foretages en forudbetaling for 12 måneder.  Abonnementet kan opsiges til enhver tid. Dog skal abonnementet opsiges inden d. 1. november for at Køber ikke hæfter for abonnement det næstkommende år. Køber modtager ingen form for kompensation i forbindelse med opsigelse af abonnement.

 

8. Produktinformation
Enhver produktinformation – uanset om den hidrører fra M-tec eller en af M-tec’s forretningsforbindelser – herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data, beskrivelse, prospekt, annonce m.v., er at betragte som orienterende, og er kun forpligtende i det omfang, M-tec udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebekræftelse. Specifikke krav fra Køber er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af M-tec.

 

9. Beskyttet og fortrolig information
Enhver form for information, som ikke er offentlig tilgængelig, herunder tegninger og tekniske dokumenter, overdraget af M-tec til Køber (”Fortrolig Information”), skal forblive M-tec’s ejendom og skal behandles fortroligt af Køber. Fortrolig Information må således ikke uden M-tec’s skriftlige tilsagn kopieres, reproduceres eller overdrages til tredjepart eller bruges til andet formål end det ved overdragelsen tiltænkte. Fortrolig Information skal leveres tilbage ved påkrav.

 

10. Produktændringer
M-tec forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine Produkter, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer og uden væsentlig ændring af Produkternes form eller funktion.

 

11. Ejendomsforbehold
M-tec forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til M-tec eller til den, M-tec har tiltransporteret sin ret. Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i, eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted. Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.

 

12. Reklamationer
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af det leverede straks efter modtagelsen. Såfremt en mangel konstateres skal Køber straks efter modtagelse, uden ugrundet ophold, orientere M-tec skriftligt om manglen. Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig en mangel overfor M-tec, kan han ikke senere gøre den gældende. M-tec hæfter ikke for mangler, herunder mængdeafvigelser, som burde være konstateret under kontrol ved modtagelsen af varen, jvf. ovenfor. Ved mangel indsigelser sender Køber, efter forudgående aftale med M-tec, Produktet til M-tec vedlagt en følgeseddel med angivelse af den påståede mangel. Fragt og forsikring betales af Køber. Produktet skal returneres uden påmonterede dele. Viser M-tec’s undersøgelse, at Produktet ikke er mangelfuldt, returneres Produktet til Køber. Fragt og forsikring betales af Køber. Såfremt M-tec konstaterer mangler, sender M-tec det istandsatte Produkt eller et erstatningsprodukt til Køber. M-tec vælger forsendelsesform og betaler fragt og forsikring. For dele som er udskiftet eller repareret påtager M-tec sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindelig Produkt i et tidsrum af 6 måneder, dog således at M-tec’s mangelansvar ikke for nogen del af Produktet kan udstrækkes mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato. M-tec er ikke ansvarlig for mangler, der skyldes unormalt slid, overlast, vand, mangelfuld vedligeholdelse, urigtig installation eller fejl ved reparation udført af andre end M-tec.

 

13. Produktansvar
M-tec er ikke ansvarlig for skader forvoldt af et Produkt på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens Produktet er i Købers besiddelse. M-tec er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af Køber, eller på produkter, hvori produkter fremstillet af Køber indgår. I den udstrækning M-tec måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand for sådanne skader, er Køber forpligtet til at holde M-tec skadesløs. Køber er endvidere forpligtet til at lade sig medsagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler krav rejst imod M-tec på grundlag af en sådan skade. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar for sådanne skader, skal denne part straks underrette den anden skriftligt herom.

 

14. Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor M-tec kan ikke overstige fakturabeløbet for Produktet. M-tec hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for M-tec, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. Det påhviler M-tec uden ugrundet ophold skriftligt at underrette Køber, såfremt disse omstændigheder indtræffer.


Indenfor GSM/GPS udstyr og flådestyringsløsninger gælder det, at sælger fraskriver sig ansvar overfor eventuelle installationsomkostninger i forbindelse med et fejlbehæftet produkt. Denne eventuelle omkostning bæres af kunden. M-tec fraskriver sig ansvar overfor eventuelle driftsproblemer hos den valgte teleoperatør samt leverandør af digitalt kortværk. M-tec fraskriver sig alt ansvar overfor eventuelle udbedringer af skader som produktet eller brugen heraf kan medføre.

 

15. Intellektuelle rettigheder
Hvis et Produkt leveres med tilhørende software, erhverver Køber en ikke-eksklusiv softwarelicens i form af brugsret til softwaren begrænset til det formål, som fremgår af den tilhørende produktspecifikation. Udover dette erhverver Køber ingen rettigheder i form af licens, patent, ophavsret, varemærkeret eller anden intellektuel rettighed forbundet med Produktet. Køber erhverver ingen rettigheder til kildekoden til softwaren.

 

16. Force majeure
M-tec er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af Produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for M-tec’s rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige Købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod M-tec.

 

17. Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af bestemmelserne i disse Leveringsbetingelserne kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.

 

18. Transport af rettigheder og pligter
M-tec er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter, i henhold til aftalen, til tredjemand.

 

19. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, afgøres ved domstolene efter dansk ret.


 
   

 

Luk vindue